name

LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

LEATHER STANDARD by OEKO-TEX® er et internationalt standardiseret test- og certificeringssystem for læder- og lædervarer på alle produktionsniveauer, inklusive tilbehørsmaterialer. Certificeringen understøtter virksomheder i hele forsyningskæden med implementering af en ​​høj grad af human-økologisk produktsikkerhed. Certificeringen fungerer som juridisk bindende verifikation af gennemført produktcertificering i overensstemmelse med LEATHER STANDARD. Se her hvad LEATHER STANDARD betyder her og hvorfor det er værd at kigge efter dette mærke, når du køber læder- og skindartikler.

  • Et produktmærke for både pels og læder halvfabrikata (fx wet-blue og wet-white) og for færdigvarer som sikrer at alle komponenter af et mærket produkt er testet for skadelige stoffer (fx en jakke som indeholder læder, sytråd, lynlås, foer, knapper og isyningsmærker).
  • En frivillig certificerings- og mærkningsordning med fire produktklasser, der har hver sine krav til indhold af skadelige stoffer, i lighed med STANDARD 100 by OEKO-TEX®
  • For brands, forhandlere, mellemhandlere og producenter gennem hele produktionskæden.

Hvad betyder LEATHER STANDARD-mærket?

LEATHER STANDARD-mærket viser, at den mærkede artikel har bestået en række test for sundhedsskadelige kemikalier. Grundlaget for disse test er OEKO-TEX®-kriteriekataloget med flere hundrede regulerede individuelle stoffer. Testene udføres af et uafhængigt OEKO-TEX®-institut, for eksempel Teknologisk Institut her i Danmark. Grænseværdier og testkriterier i kataloget er meget strengere end de gældende nationale og internationale regler og giver derfor god beskyttelse af menneskers helbred. OEKO-TEX® opdaterer testkriterierne mindst en gang om året og tager dermed højde for de seneste videnskabelige fund og ændringer i lovgivningen.

Hvilke artikler kan certificeres?

Læder- og læderartikler på alle forarbejdningsniveauer kan certificeres: fra halvfabrikata af læderprodukter (wet-blue, wet-white o.l.) til de færdige artikler. Dette inkluderer læder-fibermaterialer, læderbeklædning, skindhandsker, lædertasker og lædersko og også nogle skind (f.eks. fåreskind, lammeskind, koskind). Vi certificerer ikke hud eller læder fra eksotiske eller beskyttede dyr som krokodiller, slanger og bæltedyr. Vi tester tekstile og andre komponenter i en læderartikel i overensstemmelse med kriterierne i den nuværende STANDARD 100 fra OEKO-TEX® .

 

Her kan du hente relevante dokumenter om LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

Standard - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

Factsheet - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

Application - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

Declaration of Conformity - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

Testing Methods - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

B2B Brochure - LEATHER STANDARD by OEKO-TEX®

OEKO-TEX® Labelling Guide