
MADE IN GREEN by OEKO-TEX®
MADE IN GREEN by OEKO-TEX® er et sporbart produktmærke til alle slags tekstiler og læderprodukter (f.eks. beklædning, boligtekstiler, skind og tasker) inklusive ikke-tekstile og -læder komponenter som tilbehør. MADE IN GREEN-mærket verificerer, at en vare er testet for skadelige stoffer, produceret under ordentlige og sikre forhold i en bæredygtig produktion.
Test og analyser udføres i overensstemmelse med STANDARD 100 af OEKO-TEX® eller LEATHER STANDARD af OEKO-TEX®. Det garanterer også at tekstil- og læderprodukter er fremstillet i en STeP by OEKO-TEX®-certificeret produktionsenhed ved bæredygtige processer under socialt ansvarlige arbejdsforhold. Det færdige produkt bærer et unikt produkt-id så du kan se i hvilket land og i hvilke produktionsfacilitet(er) den mærkede artikel er produceret, for øget sporbarhed.
Hvad betyder MADE IN GREEN-mærket?
Hver vare mærket med MADE IN GREEN kan spores ved hjælp af et unikt produkt-id eller QR-kode. Mærket giver adgang til oplysninger om produktionsfaciliteter, hvor tekstil- eller læderartiklen blev produceret, hvilket produktionsstadie og de(t) land(e), hvor fremstillingen fandt sted.
MADE IN GREEN etiketten giver dig sikkerhed for, at produktet er lavet:
-
med materialer, der er testet for skadelige stoffer.
-
i miljøvenlige produktionsenheder
-
på sikre og socialt ansvarlige arbejdspladser.
Hvilke produkter kan mærkes?
Alle slags tekstiler og lædervarer kan få MADE IN GREEN-mærket. Det inkluderer beklædningsgenstande, boligtekstiler, metervarer, non-woven, tilbehør og ikke-tekstile komponenter, læderfiber-materialer, læderbeklædning, skindhandsker, lædertasker og lædersko og også nogle skind (f.eks. fåreskind, lammeskind, kohud). Betingelsen for udstedelsen af MADE IN GREEN-etiketten er, at dele af den færdige vare er testet i overensstemmelse med STANDARD 100 eller LEATHER STANDARD og fremstillet i STeP-certificerede fabrikker.
Her kan du hente relevante dokumenter om Made in Green by OEKO-TEX®
Standard - Made in Green by OEKO-TEX®
Fact Sheet - Made in Green by OEKO-TEX®